Varde Fysioterapi & Træningscenter

Åbningstider

Klinikken

Mandag
7.00 – 18.00
Tirsdag
8.00 – 18.00
Onsdag
8.00 – 18.00
Torsdag
7.00 – 18.00
Fredag
8.00 – 14.00
Lørdag
Lukket     
Søndag
Lukket     

Træningscentret

Mandag
6.45 – 21.00
Tirsdag
8.00 – 21.00
Onsdag
8.00 – 21.00
Torsdag
6.45 – 21.00
Fredag
8.00 – 18.00
Lørdag
8.00 – 14.00
Søndag
8.00 – 14.00

Receptionen er bemandet

Man – tors
til 19.00
Fredag
til 17.00
Lørdag
9.00 – 12.00




Info som sundhedstjekket

Måling af fedtprocent

Kroppens indhold af fedt, væske, knogler og muskler måles, og kan bruges til at se, hvor ændringer i kropsvægten sker. Ofte sker der ikke stort vægttab generelt af kroppens vægt, hvis man samtidig med kostændring øger sin træning, idet blodmængden og muskelmassen øges. På en almindelig vægt vil man derfor ikke kunne se ændringerne i kroppens fedtmængde, som man kan på fedtprocentmåleren.

BMI (Body Mass Index)

BMI er en anerkendt faktor i forhold til at vurdere risiko for en række livsstilssygdomme. Man skal dog have med, at BMI først og fremmest giver mening, når man vurderer risiko på populationsbasis. På individbasis vil BMI ofte være vildledende på grund af forskelle i kropsbygning og muskelmasse. Endvidere er et moderat forhøjet BMI kun en begrænset risikofaktor hvis man samtidigt er i god kondition og er fysisk aktiv.

Taljemål

Taljemål er et simpelt og relativt pålideligt mål til at sige om der er en sundhedstruende overvægt. Taljemålet vil specifikt inkludere det særligt farlige fedtmasse omkring de indre organer (bugfedt, visceralt fedt).

Kost

De inkluderede parametre er valgt som de væsentligste i forhold til at karakterisere en hhv. sund eller usund kost. Grøntsager, frugt, fisk og fiberrige kulhydrater er anerkendte ingredienser i en sund kost, hvorimod sukker og industrielt forarbejdet fastfood er kostkomponenter med en negativ effekt.

Rygning

Rygning er helt indiskutabelt en af de mest sundhedsskadelige ting man kan gøre ved sin krop. Lidt rygning er slemt, meget rygning er meget slemt. Vedvarende passiv rygning har også dokumenterede langtidsskadelige virkninger.

Alkohol

Er næppe væsentligt sundhedsskadeligt i små mængder. Undersøgelser har endda vist at der kan være en sundhedsfordel ved indtagelse af 1-2 genstande pr. dag. Man skal dog være opmærksom på at denne ”fordel” kun gælder for ældre personer. For unge mennesker er der kun negative konsekvenser ved alkohol indtag.

Styrke

Muskelstyrken i armene er ikke direkte relateret til ens sundhed på samme måde som f.eks. kost og kondition, men der er alligevel studier der peger på, at hvis man tidligt i livet opretholder en god muskelstyrke, så øger man sandsynligheden for et langt liv.

Smidighed

Smidighed er nok den mindst vigtige af de anvendte faktorer, men ikke desto mindre, så er god bevægelighed væsentlig for at kunne opretholde en god all-round funktionsevne for kroppen. Selvom sammenhængen er en anelse spekulativ, så er det dog rimeligt at antage en sammenhæng mellem generelt god bevægelighed i kroppens led og evnen til at oprethold en god holdning i både hvile og under aktivitet, hvilket har betydning for opståen af rygproblemer.

Blodtryk

Ca. 1 million danskere har forhøjet blodtryk. Personer med forhøjet blodtryk har en markant øget risiko for en række alvorlige hjerte-kar sygdomme som f.eks. blodpropper og hjertesvigt. Den generelle grænse for ”hypertension” er et blodtryk på over 140/90 mmHg, men man ved at selv blodtryk under denne grænse er associeret med forøget risiko. Generelt peger undersøgelserne på at jo lavere blodtrykket er, desto mindre risiko har man. OBS i denne testsituation er blodtrykket oftest en smule forhøjet.

Vestre Landevej 67   •   6800 Varde   •   Telefon: 75 22 35 30   •   Fax: 75 22 36 99   •   Email: info@varde-fysioterapi.dk